Sct. Hans Kirke • Helbreder Gud i dag?

Helbreder Gud i dag?

Jeg spørger, fordi jeg inden for kort tid har været vidne til 3-4 småbørnsforældre, som er døde af kræft. Alle var de kristne, som hver for sig har haft en landsdækkende skare af medkristne, der har bedt nat og dag om helbredelse for den syge. Og alle har gjort det, som Jakobsbrevet i Det Nye Te-stamente opfordrer til: at blive salvet med olie under forbøn af menighedens ledere. Men de blev ikke raske. Nogle syntes periodevis at få det bedre, men det holdt ikke. Kræften tog dem. Eller gjorde den? Når vi læser i Bibelen, bliver det mere end svært at sige sådan. Et menneske, der i dåben er mærket med korsets tegn og gjort til Guds barn og ejendom, er ikke udleveret til skæbnens eller kræftens skalten og valten, men til Gud, som har svoret os troskab og omsorg. Jeg kan ikke blande Gud uden om sygdom og død. Hvis nogen ta´r et Guds barn, kan det kun være Gud. Men dermed er jo ikke alle gåder løste. På en måde er det netop her, de begynder! Hvorfor tillader Gud, at døden skiller en ung mor fra hendes børn og mand? Hører han ikke vore bønner, som han har lovet at gøre? Helbredte Jesus ikke alle, da han gik her på jorden? Faktisk er der gode grunde til at tro, at heller ikke alle blev helbredt på Jesu tid. Ved Bethesda dam lå der mange syge, men vi hører kun, at én blev helbredt (Joh.5). Mon ikke det har virket lige så oprørende dengang, som det virker oprørende på os i dag, at grædende, lidende mennesker ikke bliver hjulpet? Og mon ikke jubelen var lige så stor dengang, når et menneske blev rask, som den er det i dag, når lægerne kun kan henvise til et mirakel som forklaring på en helbredelse? For den slags sker jo også i dag. Bare ikke så ofte, som vi ønsker det. Jeg kan ikke og vil ikke forsvare Gud. Det er han bedst til selv. Men jeg indrømmer, at jeg tit savner en forklaring på det, der tager sig ud som vilkårlighed og uudnyttede muligheder fra Guds side. Må-ske vil han ha mig til at fokusere på det, han giver mig, i stedet for de forklaringer, han ikke har givet mig. I sit Ord har Gud givet mig Jesus Kristus. Hvad han betyder, er ikke overladt til vilkårligheder og lunefuldheder. Jeg har ingen grund til at betvivle, at han har styr på de helt afgørende spørgsmål i tilværelsen. Kristus er det Guds lam, som bærer verdens synd. Det viser hans korsdød mig. Og Kri-stus er sejrherren over sygdom og død. Det viser hans opstandelse af graven mig. Og jeg lades ikke i tvivl om, at Jesu død og opstandelse er Guds "bevis" på, at han elsker mig. Og den kærlighed er der altid - også når han ikke helbreder dem nu, som jeg synes han skulle helbrede. Jeg ved, at Gud til sidst helbreder alle, som tror. Men jeg kan ikke se det. Hvad jeg kan "se", er Jesus Kristus. Han svigtede ikke, da det kostede ham livet. Jeg vil blive ved at bede. Om beskærmelse og helbredelse. Det har han sagt, at vi må. Og jeg tror også, at han bønhører mig, selv om jeg ikke altid får min vilje. Jeg kender ikke hans strategi. Jeg kan ikke se ham i kortene. Han ser længere end jeg. Derfor er det troligt, at der også ligger en kær-lighedens plan i alt det, der for mig ser så kærlighedsløst ud. Det er en svær øvelse. I det hele taget er det svært at tro. Jeg bliver vist aldrig god til det. Men han har lovet at give mig troen hver dag, hvis jeg vil tage imod den fra ham. Han er jo Gud. Og det er - når det kommer til stykket - det bedste, der er sket mig: at jeg slipper for at være Gud i mit liv, men må overlade det til Ham, som er det.
Tage Rasmussen, præst