Sct. Hans Kirke • At forstå, hvad præsten siger...

At forstå, hvad præsten siger...

For nylig hørte jeg en ny præst omtalt på følgende måde: ”Han siger noget, vi kan forstå”! Hvilken præst kunne ikke ønske det samme sagt om sig selv? Alle præster har vel et ønske om, at menigheden kan forstå prædikenen, så den bliver en hjælp til at høre, hvad Gud har på hjerte og leve livet i hverdagen i tro på syndernes forladelse og i håbet om det evige liv.

Budskabet kan forstås
Vi har sikkert alle sammen deltaget i gudstjenester, hvor vi ikke fandt ud af, hvor præsten egentlig ville hen med det, han sagde. Enten var sproget så knudret og tankegangen så usammenhængende, at det var umuligt at følge med. Eller også var det så teoretisk, så det var svært at se, hvad vi skulle bruge det til i vores liv med hinanden i hverdagen i år 2007. Prædikenen nåede måske nok til Jerusalem, men ikke til Odense!
Det er der ingen undskyldning for! Det er en præsts opgave at tale tidens sprog og forkynde ind i danskernes situation og hverdag. Hvis ikke vi gør det, svigter vi det budskab, som er tiltænkt alle og – mener jeg – aktuelt for hvert eneste menneske til alle tider. For nok er tiderne anderledes i dag end for 200 eller 2000 år siden, men grundvilkårene for vores liv med Gud og hinanden er i det store og hele uændrede.

Budskabet kan ikke forstås
Indimellem kan man få den fornemmelse, at ”en præst, som man kan forstå”, er en, der ikke siger noget, der kan gøre mig urolig / ikke fremkommer med politisk ukorrekte synspunkter / bekræfter mig i de meninger, jeg har i forvejen.
Det kan aldrig blive en præsts opgave. Præsten skal ikke eftersnakke befolkningen, men Gud. Præstens forkyndelsesfrihed er ikke en frihed til at sige hvad som helst, men en frihed til kun at forkynde Guds Ord, uanset hvad mennesker mener herom.
Sagen er jo den, at jeg slet ikke med min forstand kan forstå kirkens budskab. Det er jo oftest for godt til at være sandt. Når jeg står med mine fiaskoer og forspildte muligheder og derfor får både politiet og andre på nakken, siger Jesus: ”Den, der kommer til mig, vil jeg ikke vise bort”. Det kan jeg ikke forstå. Det er faktisk urimeligt. Men så urimelig god er Gud.
Det samme gælder jo meget andet af kirkens forkyndelse. Når jeg står ved en åben grav og har mistet den, jeg holdt af, siger Gud: ”Af jorden skal du igen opstå”! Det kan jeg heller ikke forstå.
Eller at tre håndfulde vand sammen med Guds Ord gør et menneske til Guds barn i dåben og skænker det fællesskab med Jesus Kristus og dermed frelse og evigt liv – det kan jeg ikke forstå.
Eller at modtagelsen af brød og vin i nadveren rækker mig Jesu legeme og blod, som renser for alle mine svigt og fejltagelser – det kan jeg ikke forstå.

Hvad verden ej ved
Ikke for ingenting synger Grundtvig: ”O kristelighed, du skænker vort hjerte, hvad verden ej ved”. Det, som man sådan kan forstå, kan man vel netop forstå, fordi man lige så godt kunne sige sig selv det. Men vi skal forkynde, hvad ingen kan sige sig selv, ”hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte, det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham”.

Tage Rasmussen, præst