Sct. Hans Kirke • Pastor Tage Rasmussen

Pastor Tage Rasmussen

Hvem er jeg?
Jeg har lovet at skrive lidt om mig selv og det at være præst ved Sct. Hans Kirke.
Jeg hedder Tage Rasmussen (59 år), er gift med Inge, med hvem jeg har 5 børn i alderen 16-29 år. Til daglig er vi kun 3 personer hjemme, så der er mere plads i præstegården nu, end da vi var 7.
Før jeg kom til Sct. Hans Kirke for over 15 år siden, har jeg været bibelhøjskolelærer i næsten 10 år og præst i København i 6 år. Det giver en ballast, som jeg har været glad for som præst ved en større bykirke.

Menigheden i Sct. Hans
Sct. Hans kirke anses af mange for at være Odenses smukkeste kirke. Den er også ubeskrivelig flot, og dog har jeg altid set det sådan, at det smukkeste ved kirken er de mennesker, der fylder den. Der er noget forkert ved en smuk kirke, der er tom. For kirken er jo ikke først og fremmest et kulturelt mindesmærke, men en levende bygning, der tjener som ramme for livet med Gud.
Det er et stort privelegium at arbejde ved en kirke, hvor fremmødet og trofastheden over for gudstjenesten er så stor, som den er i Sct. Hans. Og det er skønt, at der kommer mennesker i alle aldre. Enhver, der har været i Sct. Hans Kirke en søndag, ved, at halvdelen af menigheden består af børn og unge. Jeg tror, at det er meget vigtigt, at forældrene tager børnene med i kirke, fra de er små. Ellers kan det blive svært at få kirkegangen ind som en naturlig del af det ugentlige program. Af samme årsag er der også hver søndag tænkt på børnene i form af ”børnehjørnet” under prædikenen, så de oplever, at det hele ikke sker på de voksnes præmisser. I gudstjenesten samles vi som én stor familie, hvor vi tager hensyn til hinanden og bærer over med hinanden. Vi har nemlig brug for hinanden. Vi er jo ikke enebørn af Gud. Vi er en del af et fællesskab. Og det tror jeg faktisk betyder meget for dem, der fylder Sct. Hans Kirke.

Hvad laver en præst?
Det er klart, at antallet af kirkegængere har indflydelse på de opgaver, som præstegerningen indeholder det pågældende sted. Jo flere folk, der deltager i menighedens gudstjeneste, desto flere samtaler af sjælesørgerisk karakter og rådgivning bliver der selvfølgelig.
Den vigtigste opgave for en præst er nok fordybelsen i Guds Ord sammen med bønnen for menigheden og sognet. En præst bør være godt forberedt til en gudstjeneste. Han skal selv have hørt og modtaget budskabet fra Gud, for ellers kan han ikke række det videre til andre.
En anden vigtig opgave for en præst er at have tid! Mennesker, der ønsker besøg eller samtale med deres præst, skal ikke vente i månedsvis til der bliver hul i kalenderen. I et samfund, der præges af lange ventetider, skal kirken være anderledes.
Så er der jo bryllupper og begravelser samt undervisning af konfirmander og minikonfirmander. Plus en række opgaver af social og administrativ karakter. Nogle kan andre tage sig af, og nogle må præsten tage på sig. Det er svært med få ord at definere præstens arbejde. Jeg har her gjort et fattigt forsøg, men virkeligheden overgår alle planer og teorier.

Med venlig hilsen
Tage Rasmussen, præst